Guvvie: Árvu
Bijjemes dïedte saemien gïelem jïh saemiengïeleldh ööhpehtimmiem sjïehteladtedh lea skuvleaajhteri luvnie. Ööhpehtimmielaakesne jïh saemielaakesne aaj åvtese båata:
“§ 1-5.Saemien gïelh : Saemien jïh daaroen leah seammavyörtegs gïelh Nöörjesne.”
Learoesoejkesjevierhkie Maahtoelutnjeme – saemien, lea våarome saemien lïerehtæmman. Daate akte mieriedimmie mij tjïelkeste guktie galka saemien lïerehtimmiem haemiedidh. Gaajhkh learohkh saemien skuvline Nöörjesne edtjieh lïerehtimmiem åadtjodh saemien learoesoejkesjevierhken mietie. Gaajhkh maadthskuvlh saemien tjïeltine leah saemien skuvlh. Learohkh saemien reeremedajven ålkolen aaj maehtieh reaktam utnedh lïerehtimmiem saemiengïelesne jïh saemiengïeleldh lïerehtimmiem åadtjodh.
«Samiske elevar har rett til opplæring i anten nordsamisk, sørsamisk eller lulesamisk. Alle elevar som bur i forvaltningsområdet for samisk språk etter sameloven § 3-1, har rett til opplæring i og på samisk. Kommunar i forvaltningsområdet for samisk språk kan gi forskrift om at elevane skal ha grunnleggjande opplæring i samisk språk og samisk kultur. Dersom minst ti elevar i ein kommune utanfor forvaltningsområdet for samisk språk krev opplæring i og på samisk, har dei rett til det. Retten står ved lag så lenge det er minst seks elevar att som vil ha slik opplæring.» Opplæringlova § 3-2.Opplæring i og på samisk i grunnskolen
Learohkh mah utnieh saemien voestesgïeline skuvlesne edtjieh learoesoejkesjem saemiengïele voestesgïeline dåeriedidh (SFS01-05), jallh learoesoejkesjem saemien mubpiengïeline (SAS03-01). Seamma learoesoejkesje jis lïerehtimmie lea voengen skuvlesne, jallh maajhööhpehtimmine öörnedamme.
Learohke jïh eejhtegh veeljieh mennie gïelesne learohke sæjhta ööhpehtimmiem utnedh, jïh aaj veeljieh mejtie saemien gïele voestes- jallh mubpiengïeline edtja årrodh. Tjïelte nænnoste guktie ööhpehtimmie saemienfaagesne jïh nöörjenfaagesne edtja årrodh. Juktie nuekies tæjmoeh vedtedh lïerehtæmman gåabpaginie gïeline tjïelte maahta 5% jeatjah faagijste saemienfaagese jallh nöörjenfaagese sertedh (Dïhte lea 10% fleksibiliteeten lissine). Learohkh mah ööhpehtimmiem saemiengïelesne utnieh, edtjieh unnemes 1562 tæjmoeh tjåanghkan utnedh voestes- jïh mubpiengïelesne. Edtja tæjmojde joekedidh naemhtie guktie learohkh unnemes 954 tæjmoeh åadtjoeh voestesgïelesne, jïh 608 tæjmoeh mubpiengïelesne.
Ööhpehtimmiedirektoraten viermiesæjrojne orrestehteme bïevnesh lïerehtimmien bïjre gaavnah. Jïh nov aaj man gellie tæjmoeh saemien galka ööhpehtimmesne årrodh.
Maajhööhpehtimmie
Jis skuvleaajhtere ij maehtieh saemienlohkehtæjjam ribledh, tjuara skuvleaajhtere maajhööhpehtimmiefaalenassem öörnedh jïh lïerehtimmielatjkoem darjodh jïjtse learoehkidie skuvlesne.
Lohkh vielie maajhööhpehtimmien bïjre Ööhpehtimmiedirektovraaten viermiesæjrojne jallh govlehtallh Staatehaaltojinie. Tromsen jïh Finnmarhken staatehaaltoje vielie daajroem åtna noerhtesaemien maajhööhpehtimmien bïjre, jïh Nordlaanten staatehaaltoje vielie daajroem åtna dovne julev- jïh åarjelsaemien maajhööhpehtimmien bïjre.